Ægteparret Christina og Tony Hansen som begge er aktive Taekwondo instruktører, er initiativtagere til stiftelsen af Taeyang Bramming Taekwondo klub.
Klubben er startet sammen med 4 venner Lone Sonneby, Sigfred Stolberg Grøn, Brian Hundebøl og Niels Peter Nielsen, som med Tony som formand dannede bestyrelsen ved stiftelsen i Februar 2019.
Klubben træner på et fælles Børne-/Voksenhold på Bakkevejens Skole hver tirsdag og torsdag fra kl. 18.00 – 19.30.
Børn og voksne træner sammen på et hold.
Herudover trænes Taekwondo Teknik hver lørdag fra kl. 10:00 – 12:00, også udøvere fra andre Taekwondo klubber er velkomne til disse træninger
De faste instruktører er Christina som er gradueret sort bælte 5. Dan, Tony som er gradueret sort bælte 5. Dan.og Nick som er gradueret 2. Dan.
Alle har en stor erfaring indenfor Taekwondo sporten.
Tony opnåede i øvrigt som den første i Bramming sort bælte helt tilbage i 1979.
Herudover underviser Sabum Nim Niels Peter Nielsen jævnligt i klubben.
Niels Peter er gradueret sort bælte 8. Dan og har trænet Taekwondo siden 1975, Niels Peter er også tilknyttet foreningen Sim Uu Taekwondo som Danfortræner.
Niels Peter og Tony startede sammen til Taekwondo i 1975 i Varde Taekwondo Klub.
Bramming Taekwondo Klub hedder også ”Taeyang” som er Koreansk og betyder stor sol. Solen er symbolet på livet, lyset og kraften der altid giver, uden selv at reduceres.
I Bramming Taekwondo Klub står vi inde for disse værdier:
Positivitet, glæde, begejstring, empati og rummelighed.
Bramming Taekwondo Klub er medlem af Sim Uu Taekwondo.Sim Uu Taekwondo er en interesseforening, som er knyttet til tidligere landstræner Sabumnim Ko Tae Jeong 9 Dan.
Foreningen afholder instruktørkurser, stævner, lejre, dangradueringer, samlinger, teknisk udvikling og en lang række andre arrangementer.